e-coli bakterier

E.coli er en forkortelse for Escherichia coli, og navnet fremkommer ved at bakterien blev opdaget i 1885 af den tyske børnelæge og bakteriolog Theodor Escherich.

E.coli bakterien er i mikroskop let at kende fra andre bakterier ved hjælp af dens evne til at omdanne laktose ved 44° C, samt dens vækst og farvereaktion på visse typer af kulturmedier.

Laktose (mælkesukker) er en naturlig bestanddel af mælk, og navnet er afledt heraf. "Lakt" fra lacta, latin for mælk. "ose" er en fælles endelse som man anvender for sukkerarter (f.eks. sucrose, glukose, maltose.

Den kemiske sammensætning er C₁₂H₂₂O₁₁

Det gennemsnitlige indhold af laktose i dansk komælk er ca. 4,5 %, og laktosen er vigtig i mælkeindustrien i forbindelse med syrning af mælk ved fremstilling af ost, smør og syrnede mælkeprodukter. Diverse mælkebakterier omdanner nemlig dette mælkesukker til mælkesyre.

Nordlige europæere og østafrikanere:
Børn kan metabolisere laktose, det vil sige tolerere mælk.
Evnen til at metabolisere laktose ses kun hos nogle voksne, især for eksempel nordlige europærer og visse østafrikaner.
Evnen skyldes genetiske mutationer, der højst sandsynlig er opstået i forbindelse med husdyrbrug med køer.
Da man ikke har kunnet finde mutationen i DNA fra arkæologiske fund mener man, at individer der kunne tåle mælk har haft en bedre overlevelseschance, og derfor har mutationen spredt sig fra at være sjælden til at være udbredt i store dele af befolkningen.

Det enzym der sørger for metaboliseringen kaldes laktase-florizin hydrolase (LPH).
Genet i forbindelse med dette protein benævnes LCT, og det sidder på det andet kromosom (2q21).
En finsk forskergruppe har lokaliseret mutationen hos nordeuropæer til SNP’en C/T-13910 og hos østafrikanere er der mutationer andre steder på genet.

E. coli bakterierne er defineret som stavformede. Gram-negative mikroorganismer, omdanner laktose og derved producerer syre og gas, når de formerer sig ved 35 °C.
Som alle Gram-negative mikroorganismer er denne bakterie ikke i stand til at danne sporer, og alle aktive bakterier kan derfor dræbes ved behandling.

Sygdomsfremkaldende E. coli

Der findes mange tusinde forskellige typer af E. coli, og de sygdomsfremkaldende kan inddeles i få grupper.
Grupperne karakteriseres ved en kombination af serotyping og virulenstyping, der nemmest gøres ved påvisning af gener, som kun findes i de sygdomsfremkaldende grupper.
Nogle undergrupper forårsager kun infektion i visse dyrearter, mens andre undergrupper kun forårsager sygdom hos mennesker.

De sygdomsfremkaldende E. coli-stammer hos mennesker kan hovedinddeles i de der forårsager tarminfektioner (tarmpatogene E. coli) og de der forårsager infektion udenfor tarmen (de ekstraintestinale E. coli).

Den verotoksin-producerende E. coli O157:H7 er den almindeligste af de sygdomsfremkaldende E. coli.
Denne bakterieserotype var årsag til fødevarebåren sygdom i 1982. Sygdomsudbruddet i 2011 blev forårsaget af den beslægtede verotoxin-producerende stamme E.coli O104:H4.

Derfor er VTEC typen af e.coli livstruende

Sygdommen kan være dødelig, fordi den kan medføre nyresvigt.
VTEC-giftstof ødelægger nyreceller

VTEC-bakterien producerer giftstoffet verocytotoksin, som påvirker kroppen på tre måder:

◊ Den trænger ind i nyrecellerne og ødelægger dem.
◊ Medfører et fald i antallet af blodplader, hvilket betyder, at man ikke kan stoppe eventuelle blødninger.
◊ Øger risikoen for blodpropper - især i nyrerne.

E. coli er ellers i udgangspunktet en ufarlig bakterie. Men VTEC-varianten (Verocytotoksin-producerende E. coli) er blevet ramt af en slags virus, som betyder, at bakteriens genetiske materiale koder for det særlige verocytoksin.

Der findes mindst ti forskellige udgaver af VTEC (som er sensitiv overfor antibiotisk behandling, men dette er yderst farligt).

De verotoksin-producerende Escherichia coli (VTEC) kaldes også Shiga-lignende-toksin-producerende E. coli (STEC, SLTEC), Enterohemorrhagic Escherichia coli (EHEC) og hemolytic uremic syndrome–associated enterohemorrhagic Escherichia coli (HUSEC) er varianter af E.coli-bakterierne, som kan producere giftstoffet kaldet verotoksin, også kendt som verocytotoxin eller Shiga-toksin.

Shigella er en Gram-negativ stavformet bakterie af Enterobactericeae-familien, som kan forårsage infektioner hos mennesker..

Der findes 40 forskellige serotyper af Shigellabakterier, der er inddelt i 4 forskellige grupper (Shigelloser) efter serologiske egenskaber og fermentationsreaktioner.